Henter åbningstider…
Kl. 18.30-21.00

Foredrag med Hans Lindberg: 20 år på toppen af international håndbold

Sted
Kraftværket Videbæk Vestervang 28, 6920 Videbæk
Sorthvidt portræt af håndboldspiller Hans Lindberg i mørk skjorte

⚊ Om arrangementet

Hans Lindberg har været blandt verdens bedste fløjspillere i mere end 20 år. I foredraget ser han tilbage på de største øjeblikke og de vigtigste erfaringer fra karrieren. Han fortæller om, hvad der skal til for at holde sig på toppen i en sport, der er hård for både krop og hoved, og om hvordan man bevarer motivationen og glæden ved spillet gennem så mange år.
Han fortæller også om modgangen undervejs. Hans klub i Tyskland gik konkurs, og en alvorlig nyreskade var lige ved at stoppe karrieren, og i år er han vendt hjem til Danmark efter mere end 17 år i Tyskland. Der er historier fra mindeværdige kampe, fra livet bag kulisserne og fra livet uden for banen som familiefar.

Om Hans Lindberg
Hans Lindberg startede først med håndbold som 14-årig, men udviklede sit talent hurtigt og blev udtaget til All-Star-holdet i Danmark fem år i træk. Efter tiden i Team Helsinge og Viborg HK rejste han i 2007 til HSV Hamburg, hvor han blev tysk mester i 2011 og vandt Champions League i 2013. Senere spillede han for Füchse Berlin og blev den mest scorende i Bundesligaens historie. Han fik debut på A-landsholdet i 2003 og har vundet både EM, VM og OL.

Fakta
Dato: onsdag den 21. april 2027
Dørene åbner: kl. 18.30
Foredraget starter: kl. 19.00
Sted: Kraftværket Videbæk, Vestervang 28, 6920 Videbæk
Pris: 295 kr. plus gebyr frem til jul 31/12, derefter 325 kr. plus gebyr

Secret Link